Danmarksmesterskaber i Racekaninavl 2019/Landsudstilling Udskriv
Skrevet af Administrator   
Mandag, 02. Juli 2018 09:31

Arrangementet afholdes i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter den 7. – 10. februar 2019 og afvikles af Ringkøbing-Ulfborg-Vemb kaninavlerforening og Dværgkaninklubben.

Sportscentret består 2 haller med en samlet størrelse på ca. 2000 kvm. Hallerne er sammenbygget parallelt og adgangen mellem hallerne sker via 3 jævnt fordelte skydedøre.

Adgang til hallerne med kaniner, tilbehør og bure forgår fra bagsiden, der består af en grusbelagt plads i niveau med halgulvene. I forbindelse med hallerne findes lokale for Pokal-, Lands- og Udstillingsvalget.

Kulturcentret, der ligger mindre end 50 meter fra hallerne, indeholder mødelokaler, der kan avendes i forbindelse med specialklubbernes generalforsamlinger, med alt AV-udstyr.

Stort fællesrum, der kan opdeles, og formodes anvendt til festaften. I fuldt omfang kan lokalet rumme 350 personer.

Desuden findes mindre lokaler for spisning under udstillingen.

Køkkenet forestår dagligt salg af ”dagens ret”, såvel på stedet som ud af huset.

Der forefindes 32 værelser, der kan opdeles efter ønske som 2, 3 eller 4 personers.

Ved booking af værelse er morgenmaden med i prisen.

Samtidigt er såvel fittnes-center som svømmehal til fri rådighed for overnattende gæster.

Skulle det knibe med pladsen, kan Sports- og Kulturcentret disponere over værelser på det lokale Hotel Vildbjerg.

Udstilling afvikles med klasserne L2 og K. Der vil være mulighed for afvikling af kaninhop.

Vi kan oplyse, at stadepengene vil være DKK 80,00 pr kanin eller produkt.

 

Anna Kirstine Aarup
Formand RUVK

 

Formand Dværgkaninklubben
Bent Jensen