Foreningslederprisen 2017 Udskriv
Skrevet af Administrator   
Søndag, 21. maj 2017 17:58

Årets pris går til 2 personer – et ægtepar.
De har begge været en del af foreningen siden 1983. Han har stået som lokalforenings formand siden 1990 og gør det stadig. Hun har indtil i år været en markant del af lokalforeningens bestyrelse i de sidste 25 år. De stiller altid op sammen, lige så uadskillelige som de er passioneret for kaninerne og lokalforeningen. De lever og ånder for Racekaninforening Vesthimmerland!

Jytte og Carsten Laursen, tak for jeres store engagement i lokalforeningen.

Jytte har altid været parat med god kaffe og kage, og har været en ihærdig kortopsætter på diverse udstillinger. Carsten har udover lokalformandskabet, været både kasserer og LU formand, senest i Nørager 2015. Dertil er de begge to god for en hjælpende hånd på udstillingerne.

Jytte eller Carsten uden den anden er næsten utænkelig, og derfor skal de begge hærdes med denne pris for deres fælles indsats.

Carsten og Jytte modtog Foreningslederprisen 2017 ved årets repræsentantskabsmøde i Ullerslev den 20. maj 2017.
Et stort tak og tillykke fra DK, for det store arbejde I har lagt i lokalforeningsarbejdet.


Senest opdateret: Søndag, 21. maj 2017 18:08