Foreningslederprisen 2016 Udskriv
Skrevet af Administrator   
Mandag, 23. maj 2016 16:16


På Repræsentantskabsmødet i Ullerslev den 21. maj 2016 modtog Erik Andersen fra Viborg og Omegns Kaninavlerforening Foreningslederprisen 2016.

Erik Har siddet i Viborgs bestyrelse i 40 år og været medlem af DK siden 1964. Han er i dag kasserer i Viborg.

Han har gennem alle årene været en meget stor arbejdskraft for Viborg og siger aldrig nej til at yde en ekstra indsats eller gå i gang med nye tiltag. Han var en af de bærende kræfter til Viborgs LU i 2010, 2011, 2012 og senest ved LU i 2016. Erik kan simpelthen ikke undværes, når det gælder de store udstillinger. Han og familien klarer alt, lige fra bure, opstilling til cafeteriet. Ja, det er hele familien der tager fat. Det så man tydeligt ved det sidste LU. Erik Andersens tilgang, arbejdskraft og flid er “krumtappen” til en udstillings succes. Men også året rundt, er det Erik der tager fat med bure og de mange praktiske opgaver, der er grundlaget for en stærk forening.

Erik Andersen og familien har så rigelig fortjent DK’s Foreningslederpris.

DK siger et stort tillykke og håber på mange gode år for den meget aktive Erik Andersen og hans familie.

Det er velfortjent.


 

Senest opdateret: Mandag, 23. maj 2016 16:18