Avlerkataloget på WWW.Kaniner.DK Udskriv
Skrevet af Administrator   
Mandag, 03. august 2015 18:58

Da det er i alles interesse at have et ajourført katalog over racer og opdrættere i Danmarks Kaninavlerforening, besluttede hovedbestyrelsen på deres møde den 12. april at avlerkataloget på hjemmesiden skal ændres, så det fremover bliver gratis at komme med i avlerkataloget med de racer man avler.

Alle der udstiller på Landsudstillingen vil fremover få navn, adresse og tlf. nr. under de racer der udstilles. Ønsker man ikke at få sit navn på hjemmesiden, eller har man flere racer end de der udstilles, skal webmaster Allan fra næste år have besked senest den 15. februar. Så vil ønsker så vidt muligt imødekommes. Mail kan sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Det samme gælder for de som ikke udstiller på Landsudstillingen, her skal man også henvende sig til Allan, på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , med oplysninger om race og variant, senest den 15. februar, såfremt man vil have sit navn i avlerkataloget på hjemmesiden.

Avlerkataloget vil blive nulstillet hvert år efter Landsudstillingen, og opdateret med årets udstilllere. Men det vil være dejligt, om alle løbende gennem året giver Allan besked, hvis der sker ændringer i opdrættet, så avlerkataloget hele tiden er ajourført, med de aktuelle oplysninger.

Der vil ikke blive sat link til hjemmesider i avlerkataloget. Men ønsker man at reklamere for eget opdræt eller andet, kan der købes en annonce til forsiden af avlerkataloget. Prisen for dette er 400 kr./år.

Den 1. udgave af det nye avlerkatalog vil være tilgængelig på hjemmesiden omkring 1. september. Dette er lavet ud fra de avlere der i forvejen er med, og de der udstillede på LU15. Skulle der være ændringer hertil, eller nogen der ikke ønsker at være med, skal Allan have besked hurtigst muligt, på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Susanna Kristensen


Senest opdateret: Tirsdag, 04. august 2015 17:55