Præsentation af Lone Arildskov
Hjem

Præsentation af Lone Arildskov PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Lørdag, 21. Juli 2018 08:49



Mit navn er Lone Arildskov og jeg er 54 år. Jeg bor i Assens ved Mariager sammen med Ole. Mange af jer kender mig, da jeg tidligere har siddet i hovedbestyrelsen fra 2010 til 2015, ligesom jeg skrev ”Kaninstalden” i 2007. Dengang boede jeg dog i Slangerup på Sjælland.

Jeg havde lidt kaniner som barn i Fjerritslev og var i en periode ungdomsmedlem af DK. Jeg stoppede dog igen, da jeg begyndte at arbejde på landet. Interessen lå mere ved køerne. Desværre blev jeg nødt til at skifte erhverv, og de seneste 19 år har jeg arbejdet som ingeniør i forsvaret. I dag arbejder jeg i Brabrand hos Forsvarets Depot og Distribution.

Jeg startede med kaninerne igen i 2003 som et familieprojekt i Slangerup sammen med min daværende husbond og mine store drenge. Vi startede med Belgisk Kæmpe og havde dem i flere varianter. Jeg fik blandt andet registreret et par stykker i chinchillafarvet. Staldforholdene var dog ikke optimale for så store dyr, så jeg besluttede at jeg ville fremavle Stor Havana ud fra Blå Wiener og Lille Havana. Jeg kom i mål med projektet og fik registreret et par stykker, herunder en hun med 95 point. Det var sjovt!

I 2015 flyttede jeg med mit arbejde til Jylland. Jeg boede i en lejlighed, og der var ikke rigtig mulighed for kaniner. Jeg savnede dog kaninerne, og sidste år begyndte jeg igen i det små med Blå Wiener. Nu har jeg igen mulighed for at have kaninerne hos mig selv, og jeg regner med at have omkring 10-15 avlsdyr fremadrettet. Jeg vil stadig gerne fremavle spændende varianter, så jeg købte en vildtgrå wiener for at fremavle wiener i vildtblå. Det har jeg set i Tyskland, og de er enormt flotte. Jeg gider bare ikke importere, det er sjovere at lave dem selv. Ole er lige blevet medlem af DK, og han har så overtaget ejerskabet af de vildtgrå, så mon ikke vi får 3-4 avlsdyr i den variant også. Bare jeg må låne lidt til blodfornyelse i mine vildtblå er det helt perfekt.

Da jeg boede på Sjælland stod jeg for kaninudstillingen på Roskilde dyrskue gennem ti år. Jeg har savnet den dyrskuestemning, og jeg følte det som en gammel cirkushest, der lugter savsmuld, da jeg i år var medarrangør af kaninudstillingen på landsskuet i Herning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får vist vores hobby og kaninavlens mange muligheder på de steder, hvor publikum færdes. Vi må jo nok erkende, at antallet af udefrakommende besøgende på vores interne kaninudstillinger ikke ligefrem er prangende.

Generelt er jeg glad for at udstille, og det er absolut derfor, jeg har kaninerne. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde, men sporten ved at skabe noget nyt er næsten mere vigtig for mig. Når jeg kan se en stor fremgang fra generation til generation, så er det sjovt. Så kan 92 point være en stor sejr.

Dyrskuerne er desværre lidt i konkurrence med min anden store passion, veterantog. Ole er lokomotivfører i veteranklubben Mariager-Handest, og jeg er togfører (den der passer fløjten og tager sig af passagerer og billetter). I klubben bruger vi en del tid om vinteren på at vedligeholde de gamle tog, og om sommeren med at køre på vores 16 km banestrækning fra Mariager til Handest. Så antallet af weekender i sommeren slår ikke rigtig til.

Da mine ”små” børn nu er 23 og 28 år og bor i Roskilde, og jeg endnu ikke har fået børnebørn, så tror jeg dog på, at jeg kan forene veterantog og kaniner, så jeg kan få mange hyggelige stunder på kaninudstillinger og dyrskuer i de kommende år. Jeg glæder mig til at møde jer derude.


Senest opdateret: Lørdag, 21. Juli 2018 12:10