Hjem

Præsentation af landsformanden PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Fredag, 22. juni 2018 05:36

Mit navn er Torben Christensen, og jeg er 63 år.

Jeg har i snart mange år været gift med Marianne, og vi bor på et lille husmandssted beliggende med skoven i baghaven og Grund Fjord til den anden side.

Siden jeg var dreng har jeg altid været fascineret af dyr, og kaniner, fjerkræ og flaskelam var en fast bestanddel af min barndom i Tønder.

Dyrene havde jeg i en dyrekoloni, hvor vi var 10 – 12 børn med hvert sit dyrehold og et par voksne, der holdt øje med, at dyrene blev passet, som de skulle.

Mine første kaniner var krydsningskaniner, men på et tidspunkt fik jeg penge af min mormor til at købe en Lille Sølv, sort, som blev mor til min første besætning. Siden har mange forskellige racer været tilstede i min stald - Bourgogne, Hollænder, Zobel og Californian – blot for at nævne nogle enkelte, men favoritten er og vil altid være den sorte Tan. Denne i mine øjne meget smukke kanin byder på så mange detaljer og udfordringer i avlsarbejdet, at jeg aldrig tror, jeg taber lysten eller drømmen om, at i næste generation sidder den helt perfekte Tan der.

Det meste af min erhvervskarriere arbejdede jeg i efterskoleverdenen, først som lærer og sidenhen som forstander. Arbejde, personlige forhold og andre interesser end lige kaninavlen har betydet, at min karriere som kaninavler er faldet i flere forskellige perioder, bl.a. var jeg i 1980érne med til at stifte Sydvestvendsyssel/ Hanherred Kaninavlerforening. Sidenhen blev jeg interesseret i kørsel med slædehunde, og da disse konkurrencer af naturlige årsager altid fandt sted om vinteren samtidig med kaninudstillingerne, måtte kaninerne vige pladsen en årrække. Hundene gav både Marianne og mig en række store oplevelser, hvor vi så det meste af Europa, og det lykkedes både at vinde det Nordiske Mesterskab (hvilket vel svarer til at en dansker vandt skihopskonkurrencen i Holmenkollen) og at komme i medaljerne ved 3 følgende Europamesterskaber.

Nu vejer jeg 20 kg. mere end dengang hundene trak rundt med mig, og kaninerne har igen overtaget favoritpladsen. Vi har en udendørs stald under et halvtag med knap 80 rum, og i øjeblikket finder man udover Tan, sort også en række Hollændere, sort i burene. Glæden ved kaninholdet er altså for mit vedkommende også sporten ved at udstille og mødes med andre, der er ligeså nørdet som en selv, og gennem årene er det blevet til mange, gode stunder sammen med ”kaninvennerne” på et hav af forskellige udstillinger.

Kommunikationsudvalget


Senest opdateret: Torsdag, 28. juni 2018 19:19