Hjem

VHD konstateret på Fyn PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Onsdag, 03. december 2014 23:01

En kaninbesætning i nærheden af Ringe på Fyn har fået konstateret Viral Haemorrhagic Disease (VHD). Sygdommen er konstateret ved hjælp af laboratorieundersøgelse på et laboratorie i Sverige. Fødevarestyrelsen betragter tilfældet som et isoleret tilfælde i en besætning, som ikke har haft samkvem med andre besætninger i mere end en måned. Udbruddet betegnes derudover som et meget mildt tilfælde af VHD, da kun relativt få kaniner er døde. Fødevarestyrelsen indfører derfor ikke restriktioner på nuværende tidspunkt.

Danmarks Kaninavlerforening beder alle kaninejere være ekstra opmærksom på symptomerne på VHD. I kan læse nærmere om dem på Fødevarestyrelsens hjemmeside på http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Viral-haemorrhagic-disease-hos-kaniner.aspx

Hvis I oplever symptomer, der tyder på VHD, beder vi jer kontakte jeres dyrlæge og informere Danmarks Kaninavlerforening herom. Vær opmærksom på, at VHD er en anmeldepligtig kaninsygdom.

Udbruddet er er konstateret hos Familien Ladov. Nedenfor følger Winnies beskrivelse af forløbet.

Når det mest frygtede bliver til virkelighed.

Lige nu står jeg i en meget kedelig situation med mit og min families kaninhold. Det hele startede d. 1. november hvor en af mine dejlige hopkanin lå død, da jeg kom ud i stalden om morgenen. Hun havde ikke vist tegn på nogen former for sygdom, hun havde dog ikke spist sin aftensmad op. Nå, ja det er hvad der kan ske engang imellem når man har kaniner, trøstede jeg og mine børn os med.
Det er aldrig sjovt at miste dyr man holder af, så det gjorde alligevel ondt. Dagen efter om morgen lå der endnu en kanin død, denne gang en kun 6 måneders hopkanin. Stadig ingen tegn på synligt sygdom. Nu begyndte jeg er blive nervøs, hvad var det? Dårlig hø/halm/foder? Tonsvis af tanker røg igennem ens hoved.
Samtidig skulle man berolige ens børn med at det nok bare var tilfældigt med de to kaniner. Den efterfølgende uge var alt normalt ved kaninerne, så tankerne faldt lidt ned igen. Vi havde dog valgt at aflyse vores kaninhoptræning for hvis nu der var et eller andet, vi skulle jo nødig give noget videre. Jeg arbejder ved en dyrlæge, så der drøftede jeg også tingene om hvad det kunne være, blev enig om at vi lige ville se tiden an, men stadig holde os væk fra besøg ved andre kaniner. Mandagen efter skete det samme igen. Endnu en hopkanin og en hermelin lå død i sit bur. Nu gik jeg fra at være nervøs til panik.
Da jeg alligevel skulle på arbejde denne dag valgte jeg at tage kaninen med for at få den obduceret ved min dyrlæge. Der blev intet unormalt fundet. Havde håbet på at der var et eller andet, der ville se mystisk ud, men nej. Vi blev enige om at sætte alle kaninerne på antibiotika i nogle dage. Der var jo ingen synlige tegn, så det var nok bedst at det bare blev alle der fik en tur. Der fandt jeg ud af hvor mange kaniner vi egentlig havde. Mine piger har hopkaniner, Belgiske Hare og Tysk Kæmpe Schecker til udstilling, jeg har hopkaniner, Gepard Rex og Hermeliner til udstilling og min mand har Hvid Land til slagt.
Så ja der var mange der skulle have medicin. Der var en hård kamp i de 5 dage det stod på. Først blev det blandet i deres vand, så gik de fra vandet, så blev det blandet op i deres foder, så gik de fra fodret og til sidst måtte vi give dem via en lille sprøjte i deres mund. På det tidspunkt havde jeg en masse kaniner, der lige så snart de så mig, så var det med at gemme sig i det fjerneste hjørne. Øv, det var jo ikke sådan det skulle være, men jeg måtte jo gøre noget for at stoppe det der var kommet i vores stald. Nu håbede vi bare på at det var det, men nej om søndagen lå der endnu en kanin og mandagen igen, ja, så var der en ny der lå død, denne gang en Belgisk Hare på 8 måneder.
I samråd med min dyrlæge valgte vi at denne skulle sendes ind til DTU Veterinærinstituttet for nu ville vi vide hvad det var. Nu var vi oppe på 6 dyr der var døde fordelt på 17 dage, uden nogen synlige tegn på sygdom. Hvor var det frustrerende bare føle at man kun kunne se på, medicinen virkede jo tilsyneladende ikke. Den Belgiske Hare blev sendt afsted, så nu var det kun at vente. D. 25. november kom der endelig et svar, troede vi. Nej, DTU kunne ikke se om der var VHD eller noget andet, så de havde valgt at sende den videre til SVA i Sverige for ydereligere undersøgelser. Suk, så skulle der ventes igen. VHD blev slået op på Internettet og nærlæst alt hvad jeg kunne finde. Sygdomstegn: ” Dyret mister appetitten, ja det gjorde de jo, hurtige vejrtrækninger, nej det havde de ikke, blødninger fra næse og endetarm, nej der var intet ved dem der var døde, feber, nej det havde jeg ikke tjekket. Inderst inden håbede vi jo på at det ikke var det, nu når det kun var appetitten de mistede og alligevel døde de jo indenfor 12 timer fra de gik fra fodret. Frustrationen havde bredt sig. Fik kontaktet forskellige kaninfolk, hvor der blev sagt mange beroligende ord ”det skal nok gå, det er nok ikke så slemt osv.”. Her i dag d. 3. december kom så det endelige svar fra SVA i Sverige. ”Sagsbemærkninger: Endeligt laboratoriesvar. Det fremgår af Laboratoriet svaret, at der er påvist RHDV (Rabbit Haemorrhagic disease virus) ved PCR på levervæv”.
Der gik min verden i sort, dødeligheden for kaniner med VHD er på 80-90 %. Alt hvad man havde frygtet blev pludselig til virkelighed. Lige nu trøster vi os med at der ikke har været flere dødfald siden d. 17. november og kaninerne virker tilfredse og glade. Vi har fået en god snak med en dyrlæge fra Veterinær Øst, som har forklaret os hvordan vi skal forholde os til tingene.
De kan desværre ikke fortælle os hvordan vi har fået VHD. Fra høet/halm/foder/fluer/mus/rotter/kaniner som er raske smitte bære, vi ved det ikke og det er nok noget vi aldrig vil få at vide. De har ligeledes anbefalet os, at når kaninerne er raske, at vi får dem vaccineret mod det. Nu står vi så i den situation, at vi har karantæne i en periode, det vil sige, at vi ikke deltager i nogen former for kaninarrangementer de næste 5 måneder.
Det er lang tid man skal stille sin hobby i bero, men det skal bare overstås.

Jeg håber, at hvis folk har spørgsmål eller lign. vil tage direkte kontakt til mig, så skal jeg nok besvare spørgsmålene så godt som muligt.
Jeg har taget kontakt til Kaninavlerforeningens formand Carsten, Rasmus Bjerner og selvfølgelig Jørgen og informeret dem om vores situation. Jeg er virkelig ked af den situation vi står i, det er jo vores kære dyr, vores hobby/fritid, vores et og alt.

 

Winnie, Mia, Maja og Martin Ladov

”Stald Eskely”

Senest opdateret: Onsdag, 03. december 2014 23:19