Hjem

Online

Vi har 64 gæster online

Afstemning

Hvad synes du bedst om i tidsskriftet?
 
DK's Udstillingsprogram opdateret til nyeste udgave af Nordisk Kaninstandard
Søndag, 06. november 2016 11:49

DK's Udstillingsprogram er opdateret omkring rettelserne til Nordisk Kaninstandard med gyldighed pr. 1.10.2016, bl.a. fjernelse af farven mørkegrå under relevante racer samt ensretning af pointskalaen for farven chinchilla.

Husk at hente ny version før udstillingerne starter. Det tilrådes at afinstallere programmet Firebird før installation af udstillingsprogrammet.

Hent programmet her


 
Referat for sidste HB møde
Søndag, 30. oktober 2016 22:35

Referatet for sidste HB møde, som blev afholdt den 9. oktober på Slagelse Bibliotek.

Kan læses under digital adgang.


 

 
Webmaster på seminar
Onsdag, 19. oktober 2016 21:10

Da jeg skal på seminar med mit arbejde onsdag og torsdag i næste uge. Vi der ikke blive opdateret noget på hjemmesiden den 26. og 27. oktober. Mail og lignende besvares straks derefter.

Allan Larsen
Webmaster


 
Aflyste arrangementer
Mandag, 10. oktober 2016 12:43

Hold øje med udstillingskalenderen, da der er flere planlagte udstillinger/bedømmelser, der er blevet aflyst.

Hvis i aflyser, så send venligst en mail til mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , så vil jeg opdatere det hurtigst muligt :-)

Følgende arrangementer er nu aflyste:

30. oktober - Sydfyn og Øerne
5. - 6. november - Hillerød
6. november - Viborg
12. - 13. november - Holbæk
12. - 13. november . Sydvestfyn
18.- 20. november - Morsø - Thy


 
DM/LU 2017
Onsdag, 12. oktober 2016 10:27

Det første info til DM/LU 2017 i Svinninge er nu på kaniner.dk.
DM hjemmesiden http://www.dm2017.kaniner.dk/ er ikke oppe at køre endnu, men kommer det snarest :-)

Informationerne ligger under menupunktet "DM/LU 2017" i hovedmenuen til venstre


.

 
Prøveresultat fra Tyskland
Mandag, 10. oktober 2016 13:59

Der er i dag modtaget besked om 3 prøver. Der er fundet VHD type 2 i kanin indsendt fra Hedensted, mens prøver fra kaniner indsendt fra Assens og Rødding er negative.

Landsformand
Carsten Philipsen


 

 
Vigtig meddelelse fra Veterinærinstituttet vedr. analyse resultater fra det tyske laboratorium
Fredag, 30. september 2016 16:36

DTU´s Veterinærinstitut har sent fredag eftermiddag telefonisk meddelt undertegnede følgende vedr. situationen omkring VHD. De fremsendte prøver til det tyske laboratorium har vist positiv reaktion for VHD2 for prøverne fra Bornholm og Endelave.
Prøven fra Roskilde/Holbæk har reageret negativt på VHD, og dermed en afkræftelse på VHD
Der afventes fortsat resultaterne fra 2-3 prøver fra det øvrige Danmark fra det tyske laboratorium
Instituttet lagde stor vægt på, at vi i DK fortsat henstiller, at der ikke udstilles eller afvikles stævner og samlinger af kaniner indtil situationen er fuldt afklaret og dermed afventer de seneste resultater fra laboratoriet i Tyskland.
DK følger Instituttet henstilling om, at der ikke afvikles stævner, udstillinger eller samling af kaniner indtil situationen er afklaret. Dette betyder at en sådan foranstaltning om ikke at udstille og afvikle stævner og samling af kaniner indtil videre fortsætter efter den 3. oktober.
Så snart der er en afklaring og Instituttet accept af en normalisering af situationen, vil Hovedbestyrelsen meddele anbefaling til nye tiltag.

Carsten Philipsen
Landsformand


 

 
Vigtig meddelelse. Samtale med DTU-Veterinærinstituttet vedr. VHD
Mandag, 26. september 2016 18:07

Undertegnede havde dd en samtale med DTU-Veterinærinstituttet vedr. VHD.

Instituttet har inden for den seneste måned fået indleveret 8-10 døde kaniner (inklusiv de 3 fra Bornholm), hvor der har været mistanke om VHD.
Instituttet foretager ikke længere en analyse/prøve for VHD, men obducerer, og ser om der er leverskader. Ved leverskader typisk tegn på VHD, sendes der prøver til Tyskland for analyse for VHD. Hovedparten af de 8-10 kaniner er sendt til Tyskland for endelig test på VHD. Prøver fra de afsendte kaniner stammer fra flere landsdele/regioner i hele Danmark. Instituttet vil for indeværende ikke oplyse, hvilke regioner/landsdele de VHD-mistænkte kaniner stammer fra Resultaterne fra Tyskland forventes, at komme i slutningen af denne uge.

Vigtigt. Min samtalepartner, anbelalede, at vi fastholder beslutningen om ikke at udstille eller samle kaniner, indtil vi har resultaterne fra Tyskland. Viser resultaterne fra Tyskland, at vi har VHD i det øvrige Danmark, bør vi, i følge Instituttet, fortsætte med anbefalingerne udover 3. oktober. dvs ingen udstillinger, stævner eller samlinger. (det er det Instituttet kalder god hygiejne – minimering af smittespredning)

Min samtalepartner,nævnte endvidere, at vi nok må vende os til tilfælde af VHD, der er mere og mindre permanent i hele Europa.
Næste skridt bør være vaccination. Det nævntes, at de to typer vacciner er næsten “udsolgt” grundet øvrige landes store opkøb, så den er svær at skaffe.
Det nævntes i kanten af samtalen, at mange af Danmarks kaniner er kælekaniner, der rejser med familien rundt på ferie m.m., og her er der en særdeles stor ukontrollerbar smitte spredning.

Carsten Philipsen
Landsformand


 
Hovedbestyrelsens vurdering og anbefalinger vedr. VHD2
Torsdag, 22. september 2016 22:17

Hovedbestyrelsens vurdering og anbefalinger vedr. VHD2

HB tog en beslutning, efter tilfældene på Bornholm, om at anbefale, at man ikke afviklede samlinger af kaniner og mødearrangementer blandt kaninholdere frem til 3. oktober, for at forsøge at fastfryse situationen og danne os et bedre overblik over udbredelsen.

Situationen er pt., at der er konstateret VHD hos flere besætninger på Bornholm forårsaget af udbrud hos de vilde kaniner på øen. Derudover er der konstateret VHD blandt de vilde kaniner på Endelave. .

HB har efter nøje konsultation med veterinærerne vurderet, at den aktuelle VHD2 situation åbner op for udstillinger og stævner efter den 3. oktober, når dette sker med forsigtighed og varsomt. Det vil være den lokale forenings vurdering og afgørelse. Dette dog med undtagelse af Bornholm, hvor der stadig efter det oplyste, dør kaniner i den vilde bestand.

Hovedbestyrelsen fraråder på det kraftigste kaninkontakt til Bornholm, Endelave og Fanø (pga. myxomatose), samt at man skal være ekstra påpasselig i områder med vildkaniner og i forbindelse med kontakt til udlandet, i særdeleshed Sverige og Tyskland.

Overordnet skal man bruge den sunde fornuft på baggrund af de mange informationer der er givet om nødvendige tiltag og foranstaltninger.

 

Hovedbestyrelsen


 
Grænseegnen har fået ny hjemmeside
Mandag, 12. september 2016 17:48

Grænseegnens nye hjemmeside er nu on-line - find den ved at klikke på logoet.


 
DK's webmaster takker af :-)
Mandag, 31. oktober 2016 00:04

Ja, så kom dagen – den 31. oktober 2016
Efter 4443 dage som webmaster for Danmarks Kaninavlerforening slutter det så i dag – efter eget valg Smile Det har været en dejlig rejse, med en masse dejlige oplevelser og jeg har lært en masse skønne og skøre kaninmennesker at kende rundt om i hele landet.
Mine største oplevelser er nok da jeg i 2008 blev beæret med årets foreningslederpris, den fine vase jeg fik dengang, har stadig ærespladsen på min reol.
I 2015 ved kammaratskabsaftenen tog HB så for alvor fusen på mig, da jeg blev udstyret med DK’s sølvnål – de fleste som var til stede den aften kunne vist godt se, hvor rørt jeg blev den dag.
Nå men der jo ikke nogen grund til at skrive en masse om mig, men jeg vil godt slutte af med at takke alle jeg har haft kontakt med gennem tiden: HB’ere, foreningsformænd, dommere, hoppere Smile, udstillere og alle dem som ikke passer ind i nogle af kategorierne.
En speciel stor tak til Ela, for et mangeårigt samarbejde og til Susanna som jeg også har haft det fantastisk sammen med.
For at hele ikke skal lyde som en nekrolog, så ses vi jo nok derude på udstillingerne, da jeg jo vil fortsætte med det meste af det jeg har lavet indtil videre.

Tak for alt

Allan Larsen
Webmaster
Danmarks Kaninavlerforening.


 

 
Hovedbestyrelsens anbefaling vedr. VHD, herunder vaccination
Mandag, 24. oktober 2016 08:25

På det seneste har vi oplevet, at VHD er kommet til Danmark i form af VHD-2.

Vi skal nok desværre vænne os til den situation, og ved kommende udbrud iværksætte en række foranstaltninger for at minimere smittespredningen.

Udover de tidligere nævnte forholdsregler vil Hovedbestyrelsen anbefale, at der ved fremtidige udbrud/tilfælde af VHD, bekræftet af Veterinærinstituttet, etableres en zone/område på min. 30 km´s afstand/radius fra udbruddet, hvor man lukker ned for udstillinger, stævner og samling af kaniner samt køb og salg af kaniner. Perioden for en sådan lukning af nævnte kaninaktiviteter anbefales at være på mindst 30 dage fra datoen for det bekræftede udbrud/tilfælde.

Den næste store udfordring for DK bliver vaccination. Her skal det, for at undgå enhver tvivl, understreges, at det vil være en frivillig afgørelse. Det vil aldrig komme på tale, at indføre tvangsvaccination eller obligatorisk vaccination. En udstillingsledelse kan dog i særlige tilfælde af frivillighedens vej indføre et krav om vaccination i forbindelse med en udstilling, f.eks ved Europaudstillingen.

Vaccinationsprogrammer og –aktiviteter bør være et regionalt eller lokalt anliggende. DK vil som sådan ikke være organisator på disse aktiviteter, men være behjælpelig med rådgivning og styring. De første udfordringer vil være at få kortlagt en oversigt over tilgængelige vacciner, priser og vaccinationsprocedurer. Med henblik på at få løst disse opgaver, planlægger Hovedbestyrelsen, at nedsætte en “vaccinationsgruppe” der skal forestå en kortlægning af hele vaccinationsproblematikken og en rådgivning omkring vaccination for dem der måtte ønske dette.

Hovedbestyrelsen


 
Webmaster
Tirsdag, 18. oktober 2016 09:57

Allan har desværre besluttet, at stoppe som DK’s webmaster pr. 1. november.

I den forbindelse mangler vi en, der vil løfte arven og videreføre hans gode arbejde med hjemmesiden, samt hjælpe med at holde foreningens Facebookside up to date. Så sidder der en med en lille webmaster i maven, hører vi meget gerne fra vedkommende. Spørgsmål angående arbejdet med siden kan stilles til Allan eller Rasmus Bjerner.

Jeg vil gerne takke Allan for det gode samarbejde vi har haft.

Susanna Kristensen


 
VHD 2 i Kruså
Mandag, 17. oktober 2016 10:10

DTU´s Veterinærinstitut, har her til morgen meddelt følgende:

”Der er diagnosticeret VHD type 2 i tam-kanin indsendt fra Kruså”


 

 
Betragtninger og forholdsregler vedr. VHD
Tirsdag, 11. oktober 2016 11:52

VHD har taget sit indtog i Danmark, og dermed er den sidste rest af VHD-frit område i Europa faldet. Det øvrige Europa har gennem flere år vaccineret og på denne basis etableret en håndtering af den permanente sygdom, VHD. - VHD i Danmark er kommet for at blive, som i det øvrige Europa.

Læs hele den interessante artikel ved at vælge artikler i menuen til venstre. Artiklen hedder: "Betragtninger og forholdsregler vedr. VHD"


 

 
Opdaterede anbefalinger omkring afholdelse af arrangementer
Mandag, 10. oktober 2016 09:14

På baggrund af den aktuelle situation omkring VHD-sygdommen, har hovedbestyrelsen, på møde afholdt 9. oktober, besluttet at anbefale, at der med forsigtighed, hvor lokalforeningerne skønner det er forsvarligt, kan åbnes op for samlinger med kaniner.
Denne beslutning har været drøftet med Fødevarestyrelsen, der understreger, at en samling skal ske i overensstemmelse med det gældende sæt anbefalinger fra Fødevarestyrelsen.

Lokalforeningerne i det område, hvor der afholdes en samling af kaniner, skal således sikre sig at en sådan aktivitet sker med forsigtighed. I tilfælde af mistanke om VHD i området, bør udstillingen straks aflyses.

Hovedbestyrelsen


 
Udsendelse om VHD 2 på Bornholm
Onsdag, 28. september 2016 23:21

Klik på billedet for at læse artiklen og se udsendelsen.


 

 
Typebestemmelse af prøven fra Endelave
Mandag, 26. september 2016 14:13

DTU´s Veterinærinstitut har meddelt, at svenskerne er holdt op med at typebestemme VHD, så de har nu fået lavet en aftale med Friedrich Löffler-Instituttet i Tyskland om fremtidig typning af VHD. De har således lige sendt prøvematerialet fra Endelave til dette institut i Tyskland. Så vi afventer typebestemmelsen og tilbagemeldingen fra Tyskland.

Carsten Philipsen

Landsformand


 

 
Fokus på VHD2 nyt og vacciner
Mandag, 19. september 2016 15:13

Kig her og læs nyt om VHD2. Her kan du også læse om anmeldelsesret og - pligt.

Du kan også læse om hvad der er op og ned om vaccinationer..Om erfaringer med vaccination, om bivirkninger og om priser.

Og så er der informationer om hvad de gør i landene omkring os

Dværgkaninklubben har i sit Nyhedsbrev medio september sat fokus på alt dette, og du kan læse den spændende og fyldige artikel HER


 
Syge kaniner på Endelave og Fanø
Torsdag, 08. september 2016 12:40

Pressen beretter om VHD2 mistanke blandt døde kaniner på Endelave. Fra lokalt hold er der, i følge pressen, indsendt en kanin til analyse hos DTU-veterinærafdelingen for at få be- eller afkræftet VHD2. Resultatet skulle foreligge sidst i indeværende uge. DK følger situationen og informerer når der er nyt at berette.

Der meldes også om Myxomatose udbrud blandt vildkaniner på Fanø. Ved denne tid er der årligt udbrud af myxomatose på Fanø. I år vurderer veterinærerne, i følge pressen, at udbruddenes antal er væsentlig større end normalt, grundet en meget stor population af vildkaniner.

HB


 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 4 ud af 26